Hjem

Lolland-Falsters Biavlerforening

Kommende arrangementer 2024



Skolebigården starter op lørdag den 6. april kl. 14.00.


Vores skolebigård ligger på Den Økologiske Besøgsgård Saxenhøj, Kalkbrænderivej 17, 4990 Sakskøbing.


Under fanebladet "Kalender" kan du se de dage vi arbejder i skolebigården, alle er velkomne til at komme og være med når vi tilser bierne.



Sølvnål til to uundværlige biavlere


De sværmer for bier og har gjort det i over 100 år.... tilsammen


Det var med stor glæde at formand Michelle Radley Hansen, på Generalforsamlingen den 21. februar, kunne overrække Danmarks Biavlerforenings sølvnål til Preben Jørgensen og Leif Johansen.


Både Preben og Leif har været biavlere i mere end 50 år.Deres passion for bier har de i mange år udvist ved deres store arbejde i Lolland-Falsters Biavlerforening bl.a. ved undervisning i skolebigården og som underviser på foreningens begynderkursus.

En stor tak fra bestyrelsen til begge biavlere, for den store arbejdsindsats, fulgte med sølvnålen.

















Lolland-Falsters bedste honning 2023


Det blev Marethe Hansen som på foreningens generalforsamling løb med pokalen for den bedste honning i 2023.


Merethe Hansen startede som biavler sammen med sin mand Jan i 2023. Allerede første år vinder de med deres presset sensommerhonning. Et stort tillykke til Merethe og Jan.

Lolland-Falsters Biavlerforening


Vi er over 90 aktive biavlere som jævnligt mødes om vores store fælles interesse - nemlig honningbien.


Vi deler fascinationen af den enestående lille honningbi, der samles i familier med op til 70.000 individer. Et par gange i løbet af sommeren høster vi bifamiliens overskud af naturens eget sødemiddel.


Vores bier yder desuden et uvurderligt stykke bestøvningsarbejde for vores danske landmænd og vores bier er med til at sikre bestøvningen af de vilde blomster i den danske natur.


Lolland Falsters biavlerforening blev stiftet den 28. januar 1882.


Foreningens formål er gennem sammenslutning af biavlere at arbejde for udbredelsen af kendskabet til moderne biavl samt at dygtiggøre medlemmerne ved afholdelse af kurser og møder om biavl.

Skolebigård


I skolebigården mødes nye og gamle biavlere for at snakke om aktuelle emner.


Vi medbringer selv kaffekurven til møderne og har du en god opskrift med honning, fast eller flydende, så tag endelig den (og gerne en smagsprøve) med.


Det er også muligt for nybegyndere at passe bier i skolebigården. Vi har 5-6 stader som vi tilser når vi mødes. Her kan man som nye i faget stille spørgsmål og se hvordan bierne passes.


Nogle af de spørgsmål vi vil komme ind på er:

  • Hvilke bistader findes der og hvilke rammemål er der?
  • Hvad skal jeg bruge for at drive biavl?
  • Hvad er biavlerforeningen egentlig?


Deltagelse i møderne er gratis og alle er velkomne.

Bestyrelsen er meget modtagelig for nye idéer, så kom til møderne og giv din mening til kende.